Én ting er, hvad vi kan love dig som kunde hos CamperWorld – en anden ting er de mange glade kunder som vi hver uge hjælper til en fantastisk ferie. Herunder har vi udvalgt et par stykker:

Anmeldelse af en familieferie i autocamper

Som autocamper-novicer begav vi os på vores jomfrurejse i maj måned 2017. Vi havde talt med CamperWorld om, at det var vigtigt, at vi overvejede hvilke behov vi havde og hvad vi syntes var vigtigst, da det er rigtig svært at finde en vogn med alle de ting, man syntes er vigtigt. Vi var flere gange forbi CamperWorld for at se på de forskellige vogne. Hver gang var der god tid til at få fremvist de forskellige modeller og vi følte os meget velkomne. Det blev vægtet højt, at vi valgte den helt rigtige vogn til vores behov.

Vi skulle afsted to voksne og to børn på 3 år og 9 år og på toppen af vores ønskeseddel til vores camper stod køjesenge, en ovn og automatgear. Køjesenge blev det ikke til og heller ikke automatgear, så det har vi tilgode til vores næste tur i 2018, for vi faldt fuldstændig den måde at holde ferie på.

Canada TE

I den vogn vi lejede, Canada TE, kunne to enkeltsenge laves om til en stor dobbeltseng, så der var rigeligt med plads til en voksen og to mindre børn eller to voksne og et mindre barn. Dog blev sengen ret høj, når den blev lavet til dobbeltseng, så den mindste skulle lige have en hånd til at komme op og ned ad den. Vi sov to børn og en voksen i dobbeltsengen og en voksen i nedsænkningssengen over siddegruppen. Et stort plus ved den indretning var, at soveafdelingen bagerst var adskilt fra resten af vogen med en dør, så børnene kunne puttes til vanlig tid og vi kunne lukke døren og de kunne sove uforstyrret og selvom, vi sad inde i vognen. Virkelig ideelt til en tur på tidspunkter hvor vejret ikke er helt stabilt. Det havde vi meget gavn af. Desuden var køkkendelen også godt placeret i vognen. Siddegruppen og køkkendelen var adskilt, så der kunne arbejdes i køkkenet og siddes i siddegruppen på samme tid, uden vi skulle være alt for bekymrede for, at den især den mindste kom for tæt på gasblus, varme gryder og ovnen. Hvilket også var et stort plus da vi var afsted, for vejret var ikke til udendørs madlavning og spisning hver dag, desværre. I siddegruppen var der fin plads til os fire, når vi skulle spise. Men børnene skal ikke være meget større før, det ville begynde at knibe med pladsen. Havde det været et par børn begge tæt på teenage-alderen, så havde der været trangt om bordet inde i bilen. Alt i alt kan jeg godt anbefale denne type vogn til en familie med et, to eller tre mindre børn. Soveafdelingen som kan lukkes af med dør er en god måde, at give dem der skal tidligst i seng ro og fred til at falde i søvn og sove uforstyrret.

  

Børn med på ferien

At have mindre børn med på camper-ferie var ikke det store problem, men det forudsætter selvfølgelig, at man lidt nøjere planlægger hvor langt man skal køre. Vores den mindste dreng, kan godt blive noget utålmodig af at sidde i flere timer fastspændt i en autostol, så vi prioriterede, at vi ikke kørte stræk, der varede længere end max. to timer. Udover det havde vi aftalt hjemmefra, hvor vi nogenlunde skulle ende henne, før vi begyndte at køre hjemover igen. Er de to ting på plads, så er man ihvertfald godt forberedt. At køre langt i en autocamper er ikke så slemt, som at køre i en almindelig personbil, da rummet er meget større og følelsen af luft omkring alle passagerer er langt bedre end i en personbil.

Det vi fandt ud af ved at være i camper var, at med små børn kan man ikke bare parkere hvor som helst. Det krævede lige at vi fandt et sted, hvor de havde mulighed for at komme ud og rende lidt rundt. Så det med bare at stoppe på en parkeringsplads eller en rasteplads, det gjorde vi faktisk kun en gang. Det skal man lige have med i sin planlægning. Heldigvis findes der rigtig mange steder, man kan parkere med sin camper, som regel mod betaling af et beskedent beløb, på både havne, bondegårde eller landsteder. Jeg kan helt klart anbefale at bruge an af de mange app´s der findes.

En fantastisk ferie

Vi havde en fantastisk ferie og vi vil så gerne afsted igen, nu lidt klogere på hvad vores næste tur i camper skal indeholde. Vi kan varmt anbefale den måde at holde ferie på, især for en travl børnefamilie. Vi havde en skøn uge, hvor vi bare var sammen hele tiden og oplevede en masse fantstisk natur og ikke mindst en fantastisk frihed. Vi havde jo vores “sneglehus” med os hele tiden, så det føltes lidt, som at tage på ferie i sit eget hjem.

Maria, Morten, William og Vincent

Anette Brandt Eriksen - 5 stjerner på Facebook

Ketty Haasum - 5 stjerner på Facebook

Steen Lindhard Petersen - 4 stjerner på Facebook

Carsten Howard - 5 stjerner på Facebook

Jan Rønhoff - 5 stjerner på Facebook

Peter Hjelm Christensen - 5 stjerner på Facebook

Anette Gudmundsson - 5 stjerner på Facebook

0