Kør selv til Le Mans i autocamper

Le Mans er en lille fransk by et par hundrede kilometer sydvest for Paris, fyldt med spændende museer, smukke klostre og imponerende katedraler, og det alene gør det til en by, der er værd at besøge. Men lad os indrømme det, størstedelen af turisterne kommer ikke til Le Mans for at se trivielle turistattraktioner. Næh nej … vi vil have fart. Vi vil have spænding. Vi vil have duften af brændt gummi, varm motor og forbrændt benzin. Wroom Wroom …

En topfart på mere end 340 km/t med kørsel både dag og nat, hvor såvel mand som bil presses til det yderste igennem 24 nervepirrende timer, gør dette klassiske udholdenhedsløb til verdens hårdeste og mest prestigefyldte racerløb.

Hvert år i juni valfarter mere end 30.000 danskere til Le Mans, hvor vi sammen med mere end 250.000 tilskuere fra hele verden oplever den helt unikke stemning af motorsport, fest og hygge, hvis lige ikke findes.

Allerede om onsdagen går det løs med kampen om startplaceringerne til årets løb. Fredag er pitten åben for publikum, og om aftenen kan man komme helt tæt på favoritterne, når kørerne præsenteres i det legendariske optog igennem Le Mans by. Lørdag eftermiddag går det løs. Bilerne testes en sidste gang, og så lyder startsignalet … Et helt døgn med fuld fart på… og selv efter 24 timer, holder alle tilskuere vejret, når det ternede flag falder. Hvem er nået længst?

Hvad der skal foregå i ugens løb, er der vist ingen tvivl om. Tilskuerne kan blive underholdt dag og nat, og det efterlader ikke meget tid til hvile og ro. Selvfølgelig kan man overnatte i en grøftekant med 171 fulde englændere, men hvorfor ikke opleve Le Mans på luksusmaner? Men hvorfor dele med andre? Hvorfor ikke sove tørt og komfortabelt i en af vores nyeste autocampere med køkken, bløde senge, eget bad og toilet samt varme til de lidt kølige nætter.

Igen i år reserverer CamperWorld en hel håndfuld autocampere til vores motorsportsinteressede kunder. Fordelen ved en autocamper er, at du slet ikke behøver en campingplads. Du kan parkere – næsten – hvor du vil, hvis bare der er plads. Dog kan det, hvis det er første gang, man er afsted, være en fordel at finde en af de opsatte pladser, hvor der er fokus på Le Mans og motorsport.

Der findes mange campingpladser i området, både faste og nogle der er sat op til formålet, og så er der såvel indenfor banen som udenfor banen. De varierer i beliggenhed og faciliteter, og der er i den grad noget for enhver smag og pengepung. Flere steder findes der endda danske camps, hvor I er omgivet af ligesindede med en passion for motorsport.

Hvis man ønsker plads på en camp, hvor der ligeledes afholdes arrangementer i ugens løb, er det en god idé at være ude i god tid. Pladserne er hurtigt reserverede, og især pladserne til campingvogne og autocampere er nogle gange booket flere år i forvejen.
På den store parkeringsplads mellem hovedtribunen og den lille flyveplads er det altid til at få plads. De bedste pladser ryger først, så har du ikke booket på enplads på forhånd på en camp, er det med at komme i god tid derned.

Om du overnatter på en camp eller i en grøftekant, så pas på! Oplevelserne ved Le Mans er stærkt vanedannende.

Få mere ferieinspiration
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

0