Lige umiddelbart har Katelonien, Kap Kaliakra og Kolding ikke meget tilfælles, men hvis vi nu tilføjer begreber som wedge, birdie, green og driver, så er der vist ingen tvivl om, hvad der nu skal tales om. Golf, golf og atter golf.

Med rødder helt tilbage til det 15. århundrede har golf i den grad vundet indpas på os danskere. Faktisk er golf nu den næststørste sportsgren i Danmark, kun overgået af fodbold.

Alene i Danmark har vi næsten 200 golfbaner af meget forskelligartede karakterer. Parkbaner, skovbaner og seasidebaner i massevis. Nogle steder ligger banerne så tæt, at du kan nå at spille flere steder på en dag.

Fordelene ved at tage på golfferie i autocamper er nemme at få øje på. Du kan nemt køre til lige de baner, du vil spille på. Du kan overnatte lige ved siden af banen, så du er klar helt fra morgenstunden. Du kan have alt dit udstyr med dig uden at skulle slæbe rundt på det fra sted til sted. Du kan nemt lave dine måltider i det funktionelle køkken. Du bestemmer selv, hvor du vil spille og hvad du vil opleve. Om det er en forlænget weekend eller flere uger på farten, så slipper du for at pakke dine ting sammen igen og igen for at rejse til en ny lokation. Du har alt med dig til alle tider. Nemt og bekvemt. Golfferie er en dejlig måde at holde ferie på med masser af frisk luft og motion.

Husk at bestille tid på banene hjemmefra – særligt, hvis du rejser i højsæsonen.

CamperWorld sørger for dyner, puder og sengetøj, køkkenudstyr og service. Du skal bare sørge for at pakke dit tøj og dit udstyr, og så ellers køre afsted mod det ønskede tee-sted.

Få mere ferieinspiration
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

0